Knud Aage Thomassen skriver:
Jeg har nu selv identificeret billedet.
Det viser arbejderne på Ole Hansens Maskinfabrik, Ndr. Jernbanevej
11 i Hillerød.
Billedet er taget omkring 1900.
Jeg er stadig interesseret i at få sat nogle navne på
personerne.
Knud Aage Thomassen skrev i sin tid:
Billedet er i sin tid fundet hos mine nu forlængst afdøde forældre.
Jeg har haft det liggende i mange år og kan huske, at det har
hængt hos mine bedsteforældre i min barndom i 30erne og 40erne.
Den unge mand i midten forrest med hammer og fil er min farfar,
Johannes Peter Martin Thomassen, født i "Øverste Havehus" i Frederiksborg
Slotshave i 1883. Her var min oldefar, Karl W. Thomassen, ansat
som gartner og havde tjenestebolig i "Havehuset" ca. 1879-1925
(den nuværende "Cafe Havehuset").
Jeg er interesseret i at vide, foran hvilken fabrik/værksted
billedet er taget.
Måske kan nogen genkende de øvrige personer og herudfra have
en fornemmelse af, hvor billedet kan være fra.