|
FotID-01886 |
|
Else
Jensen |
|
- |
|
- |
|
- |
|
København
|
|
- |
|
10
x 12 cm |
|
- |
|
Else
Jensen skriver:
Billedet er nu endeligt indentificeret - ved en heldig egen efterforskning
- og jeg kan oplyse, at billedet forestiller fru Ingeborg Margrethe
Husted, født d. 9. februar 1846 i Bramminge.
I 1882 boede fru Ingeborg Margrethe Husted og hendes mand, proprietær
Christen Husted, på Lønne Møllegård i Vestjylland.
I marts 1882 dør Christen Husted, 48 år gammel, af brystsvaghed
- og fru I.M. Husted står nu alene med flere mindre børn.
Efter mandens død må fru Husted være flyttet til København, for
i folketællingen 1885 står hun opført som indehaver af et pensionat
i Colbjørnsensgade 16. 1. opgang, matr. nr. 104, forhuset 2. sal.
4.
Her har hun sine 4 børn boende i alderen 17-8 år.
Der er samtidig 2 logerende samt et tjenestetyende.
Det, der er mest interessant for mig, er, at tjenestetyendet er
min mormor, Katrine Jørgensen, 24 år, født i Frydendal
Sogn, Holbæk Amt.
Min mormor fødte et barn uden for ægteskab i november 1882, mens
hun tjente på Lønnen Møllegård hos familien Husted, og hun fulgte
så med fru Husted til København som tjenestetyende.
Jeg har ledt og ledt efter, hvor min mormors barn blev af, men
har sandsynligvis nu fundet løsningen, for i folketællingen 1890
for Tømmerup By, Undløse Sogn, Holbæk Amt kan jeg se, at min mormors
"uægte" barn er opført som plejebarn hos min mormors forældre,
- dér har hun formodentlig tilbragt sin barndom.
En stor gåde for mig blev efterhånden løst, fordi der aldrig måtte
tales om dette "uægte" barn, og så blev det jo lidt mere interessant...
Else Jensen skrev tidligere:
Det er nu opklaret, at fru Husteds fornavn var Margrethe.
Else Jensen skrev i sin tid:
Måske denne dame er fru Husted, boende i København, men hvor?
Hvad er hendes fornavn?
Hvad bestilte hun?
Kan hun have haft et asyl el. lign. for unge, ugifte, gravide
piger?
Så vidt jeg ved, havde hun en god forbindelse med min mormor,
Katrine Jørgensen, født d. 8. april 1860 i Frydendal -
min mormor fik et barn uden for ægteskab, måske boede hun hos
fru Husted? - og tog fru Husted sig af barnet, hjalp med bortadoptering
eller evt. pleje?
Det har altid været tys-tys i familien. |
|
|
|
|
Emne:
hovedbeklædning kvinder
Emne: kvindeportrætter ældre |
|