Manden på billedet er min morfar, Poul Emil Jensen. Han er
født i Sct. Jørgens Sogn på Fyn d. 8. oktober 1895. Han
døde d. 22. august 1939, - var da bosat på Djursland (Mørke?).
Er der mon nogle, der kender ham?
Han blev gift d. 19. april 1918 i St. Stefan Kirken med Martha
Rasmine Rasmussen, født d. 29. juni 1895 i Søndersø Sogn,
døde d. 28. marts 1956 på Hornslet Sygehus på Djursland.
De fik kun to børn, en dreng, Jørgen Ulrik Falck Jensen, og
en datter, Jytte Falck Jensen.
Jeg vil blive meget glad, hvis der skulle være nogle, som kender
til familien.
Da min mor, Jytte, bliver født, står morfar opført som fasanjæger
på Skjoldnæsholm.